Et trafikkort over
København på tysk? Inddelt i zoner som Berlin efter krigen? Hvordan
er Sydhavn station lige pludselig blevet til "Kejser Hirohito Plads"
og Svanemøllen til "Göring Allé"? Hvorfor løber metroen lige pludselig,
som den burde, nemlig under Nørrebrogade, Vesterbrogade, Østerbrogade
og Amagerbrogade? Og en station, der hedder "Alhambra"? Eksisterer
den gamle forlystelsespark stadig? Og hvad er der sket med Tivoli?
Sted:
Danmarks hovedstad sidst i halvfemserne. Den Anden Verdenskrig ligger
halvtreds år tilbage, men København er stadig delt i tre besættelseszoner
af krigens sejrherrer, Tyskland, Italien og Japan. I denne verden
må Clement alliere sig med en utraditionel makker for at få sin mobile
dimensionstransformator (den nu grønlakerede Nimbus 1980) tilbage,
efter at den er blevet stjålet af den passionerede bilsamler, mafiabossen
Don Giacomo. Med blandede følelser begiver dimensionsdetektiven sig
ind i den japanske zone for at kontakte yakuzaen ...
Berlin
og Hongkong i ét
Den verden, Det
tredje øje foregår i, udskiller sig fra vores under
Den Anden Verdenskrig. Hitler vælger klogeligt ikke at angribe
Sovjet, og Aksemagterne Tyskland, Italien og Japan formår derved
bl.a. at beholde deres erobringer i Europa. Ved afslutningen af
krigen skal disse lande "dele rovet ligeligt", og en del af denne
aftale bliver, at København deles mellem de tre og kommer til at
fungere som østersøhavn for italienere og japanere.
Siden er de tre lande
blevet uenige og derefter fjendtligt stemte, og zoneinddelingen
resulterer i mure à la Berlin. Fredsaftalen løber i 50 år, og på
det tidspunkt, hvor albummet foregår, skal København á la Hongkong
leveres tilbage til Danmark. Landet er efter krigen en nazistisk
lydstat med Jelling som regeringsby, valgt ud fra typisk nazi-romantisering
af vikingetiden. Det er ikke alle københavnere, der ser frem til
genforeningen, og Joe, den herreløse samurai, der hjælper Clement
og Pippi i Det tredje øje, lever af at hjælpe
københavnere med at flygte til Sverige. I lang tid var albummets
arbejdstitel "Den Tredje Zone". De respektive zoners gangsterorganisationers
opgør om magten i det genforenede København og genforeningsgallaen
på det Kongelige Teater er rammen om den hæsblæsende
historie.
Musikalsk
genforening
Et tidligt
udkast til Giancarlo Barzinis berømte plakat
Gallaforestillingen
på Det Kongelige er en opførelse af den italienske opera
Madama Butterfly, der foregår i Japan, og i aksemagt-trenighedens
hellige navn har instruktøren Hannelore Diesel taget sig
den frihed at gøre løjtnant Pinkerton til nazitysk
flådeofficer.
Opførelsen
er en international begivenhed, der vækker opmærksomhed over hele
verden. Her ses en plakat på Manhattan, New York. Fra JSA #29. Copyright
DC Comics.
En
starut ved navn Joe
Den
herreløse samurai Joe, som hjælper Clement og Pippierne
i det tredelte København, er en stor fan af den italienske
filminstruktør Sergio Leone, der fornyede westerngenren med
mesterværket "En nævefuld dollars", som en
billig japansk efterligner ved navn Akira Kurosawa kort efter skamløst
kopierede med makværket "Yojimbo".
Joes
store idol er den tyske skuespiller Klaus Osterwald, som under kunstnernavnet
Clint Eastwood udødeliggjorde den ponchoklædte, cerutrygende
figur af samme navn i Sergio Leones to første westerns.
I
Sergio Leones tredje western, "Den gode, den onde og den grusomme",
blev Osterwald dog i denne dimension afløst af det italienske
makkerpar Mario Girotti og Carlo Pedersoli, hvis dimensionstvillinger
i vores verden har indspillet en række westerns under kunstnernavnene
Terence Hill og Bud Spencer.
Adolf
til hest
En rytterstatue
af Hitler foran Christiansborg? Ja, man tror jo, det er løgn,
men Det Tredje Riges diktator blev faktisk foreviget i olie som
gralsridder i sine velmagtsdage, og billedet brugtes som udgangspunkt
for statuen, der var en gave til den tyske kommandant i København
fra den nu afdøde danske rigskansler Ole Bjørn Kraft
som tak for tilbageerobringen af de nordatlantiske kolonier.
En hård
fødsel
At albummet har været
længe undervejs, bevidnes af nedenstående skitser, som Ole Comoll
Christensen lavede i Scala-biografernes café allerede i oktober
1989 - med kuglepen på bagsiden af nogle udgiftsbilag: