BIND 4: Bunden af fjerde dimension

 

Hvad er der dog sket på Statens Museum for Kunst? Hvorfor er Rembrandt og Købke udskiftet med Arnoldi og Margrethe Monpezat? Hvorfor er den hæderkronede institution blevet invaderet af grædende sigøjnerbørn, pokerspillende hunde, havenisser og brølende kronhjorte?

 

Sted: Danmarks hovedstad i starten af det 21. århundrede. Dansk Folkeparti har haft magten i et årti og bombet Danmark tilbage til kakkelbordsstadiet. Operaen er lukket, Jørgen Leth laver pornofilm, og hovednavnet på Roskilde-festivalen er Kandis. Folket har dømt kultureliten ude og generobret museer og medier. Clement nyder det søde bajer- og burgerliv i fulde drag i en kolonihave på Amager, men Pippi og Pippi vil meget gerne hjem til vores verden. Det eneste problem er, at den kun kan nås via kommunistdimensionen.

 

 

 

Og pludselig er fanden løs...

 

Inside jokes

Traditionen tro har Niels og Ole "mellem linjerne" lavet en del finurlige henvisninger til andre værker, personer og begivenheder. Her er et par smagsprøver:

 

Oles tegnerkollegaer Peter Snejbjerg og Thomas Nøhr er blevet de stolte ejere af henholdsvis et margarinelager og en papirbutik i kommunistdimensionen. Ole gæsteoptræder i kommunist-dimensionen nederst på side 22.
 

Ingen kitschdimension
uden Olsen-banden!
Hvem sagde Grease?

 

 

 
Warszawapagt-kommissær Anders Fogh og hans højre hånd Stein Bagger
skummer fløden i kommunistdimensionen bag ryggen på formand Søvndal.
 


Og i kitschdimensionen holder Pia og kompagni de socialnationalistiske traditioner i hævd ved at fylkes omkring Den Lille Hornblæser.

 

Hold øje med denne side, som i den kommende tid vil blive suppleret med nye og interessante oplysninger om BUNDEN AF FJERDE DIMENSION!




Denne side redigeres af Niels Søndergaard og er senest blevet opdateret den 5. april 2010