MIT LUFTPUDEFARTØJ ER FULDT AF ÅL
Af GORM VØLVER

 

[Sprogforvirring] Der bliver kastet med døde i stedet for terninger. Og et ganske almindeligt leksikon forvandles pludselig til en enøjet kyklop.

Underteksterne på tv er Danmarks mest læste medie. Men i flere og flere tilfælde går det helt galt med oversættelsen. Monty Pythons ungarske parlør, hvor uskyldige sætninger som "Jeg vil gerne købe en pakke cigaretter" er oversat til "I will not buy this record. It is scratched" eller "My hovercraft is full of eels", blegner nærmest i sammenligning med de oversættelser sagesløse tv-seere jævnligt udsættes for. Som tv-anmelder på Politiken Henrik Palle på et tidspunkt konstaterede: "Kvaliteten af underteksterne er ikke ringe, den er katastrofalt hamrende lorteelendig - for nu at sige det pænt."

Tv-tekster Mette Curdt giver kritikerne ret. Der er alt for mange ringe undertekster, især på kommercielle tv-stationer som Tv3 og TvDanmark. "She's got a point" bliver til "Hun har et punkt". "The die is cast" bliver til "Den døde er kastet" i stedet for "Terningerne er kastet" - oversættelser, der slet ikke giver nogen mening i forhold til det, der foregår på skærmen.

Problemet er ifølge Mette Curdt, dels at der ikke findes nogen uddannelse for tv-oversætterne, dels at en række af de kommercielle kanaler ikke vil betale, hvad det koster at få lavet ordentlige undertekster.

"I stedet bruges oversættere, hvis eneste forudsætning måske er, at de har været au pair-piger i England i et år. Og kvaliteten er derefter. Man kan undre sig over, at der f.eks. ikke bliver ofret penge på en ordentlig oversættelse af en biograffilm, der koster lige så meget som Anden Verdenskrig to gange."

Dårligt betalt
Mette Curdt har været med til at starte Foreningen af Billedmedieoversættere, FBO, hvis formål bl.a. er at højne standarden og sikre medlemmerne en bedre betaling.

"Jeg får 65 kr. pr. spilleminut, mens nogle af dem, der tekster for de kommercielle kanaler, kun får 35 kr. Det siger sig selv. at min lyst til at bruge tid på at finde den helt rigtige oversættelse er større end hos den oversætter, det helst skal arbejde hurtigt for at opnå en ordentlig timeløn."

"Mange af tekstningsfirmaerne har hverken stavekontrol eller korrektur på. Hvis bare de havde det, kunne man da undgå nogle af de værste fejl."

Et andet problem er genudsendelser af gamle programmer. "En række af tv-stationerne gider ikke ulejlige sig med at gøre teksterne tidssvarende. Tag f.eks. Cosby, der for øjeblikket vises på en af kanalerne. Da den blev vist første gang i Danmark kendte vi ikke herhjemme begrebet bypassoperation.

 

Derfor gjorde oversætteren sig nogle gevaldige anstrengelser for at forklare, hvad det var, hvorefter ordet blot blev oversat med ‘hjerteoperation’, Men i dag, hvor alle ved, hvad en bypassoperation er, ser det jo fjollet ud på skærmen."

Fra engelsk til svensk til dansk
En del af underteksterne bliver ikke oversat direkte til dansk, men fra engelsk til svensk og derefter til dansk, fordi det er billigere. Det gælder f.eks. for de fleste af underteksterne på TV3.

"Det betyder, at du får nogle helt besynderlige undersættelser, hvor ‘Breakfast sausage’ f.eks. bliver til ‘Frokostkurv’ i stedet for ‘Morgenmadspølse’. Det svenske ord for pølse er ‘korv’."

Mette Curdt laver bl.a. tekster til tv-serierne "Et umage par", "Ally" og "Sopranos". Oversættelsen af sidstnævnte blev i foråret rost til skyerne i en tv-anmeldelse af Thomas Harder, ligeledes i Politiken: "Det er en dialog med mange vanskeligheder: foruden den juridiske og polititekniske sprogbrug er der gangsternes egen fagterminologi, de mange henvisninger til lokale forhold, den megen slang, som kun sjældent har troværdige ækvivalenter på dansk, og de mange mere eller mindre forvrængede italienske islæt i de hurtigtsnakkende personers sprog. Alt sammen problemer, som er løst sikkert og elegant og med en fin balance mellem korrekthed og opfindsomhed."

"Det er naturligvis utroligt rart at blive rost, især af en person som Thomas Harder, der fra sit eget oversættelsesarbejde ved, hvor svært det kan være at ramme det rigtige sprog," siger Mette Curdt, der indrømmer, at netop Sopranos er en af de oversættelser. som kræver megen research, både af lokale forhold og af det specielle "new-jersey-mafia-slang".

"Det er den slags opgaver, der er med til at minimere min timeløn, men på den anden side er de svære opgaver som regel de sjoveste."

Hadeopgaver
"Når man er freelancer, er der principielt ikke noget, der hedder hadeopgaver, men jeg må da indrømme, at programmer med mange ordspil kan være et helvede. Og dokumentarprogrammer, hvor der står en eller anden og taler i meget lang tid, er også tit svære at have med at gøre. Briterne har det nemlig med at starte en hovedsætning, der så afbrydes af en tre kilometer lang bisætning, hvorefter hovedsætningen afsIuttes."

 

Selv om der ikke findes nogen officielle regler for, hvordan underteksterne skal laves, så følger Mette Curdt og mange andre i branchen de retningslinjer, som blev lavet af Danmarks Radio i monopoldagene. De går bl.a. ud på, at der helst skal være en afsluttet tekst i hvert billede, ligesom teksterne skal stå på skærmen i seks sekunder ad gangen, hvis der er to linjer, og tre sekunder, hvis der er én linje. Står de der i længere tid, bliver de fleste seere irriterede, står de der i kortere tid, er det for mange svært at følge med.

"Jeg starter som regel fra scratch med en sjusket, men ordrig råtekstning af hele programmet. Det er vigtigt at få et samlet overblik, så man ikke kommer til at fjerne ord, der senere i programmet viser sig at få afgørende betydning. Når jeg er færdig med det, spoler jeg hele skidtet tilbage og går i gang med researchen og redigeringen. Vi får som regel både et bånd og et manuskript, men det er farligt kun at bruge manuskriptet, for det er ikke altid sikkert, at det passer."

Mest læste medie
Ifølge Mette Curdt er det naturligvis en forudsætning, at oversætteren behersker det fremmede sprog. "Men det er næsten vigtigere, at oversætterne er i stand til at formulere sig ordentligt på dansk."

"Vi skal jo oversætte fra det talte sprog til talesprog på skrift. Og det er ikke altid nemt. Selv helt almindelige vendinger kan tage sig underligt kejtede ud på tryk. Derfor gælder det om at finde andre mundrette løsninger. Desuden synes jeg, at vi har en forpligtelse til at værne om det danske sprog."

"Selv om jeg godt ved, at unge danskere jævnligt bruger ordet ‘fuck’, så kunne jeg aldrig drømme om at skrive ‘fuck’ i en undertekst. Ord som "okay" oversætter jeg aldrig. Det er, fordi jeg ikke finder nogen grund til det. Man kan jo høre, at det bliver sagt, og alle forstår, hvad det betyder. Jeg har set nogen, der oversætter det til ‘all right’, og det er jo direkte fjollet."

Underteksterne på tv er Danmarks mest læste medie, og da unge danskere ser mere udenlandsk tv end unge i de fleste andre lande, er tv-tekster deres væsentligste indgang til det skrevne sprog. "Derfor er det vigtigt, at kvaliteten er i orden."

Og det er den efter Mette Curdts opfattelse i store træk hos TV2 og hos Danmarks Radio, selv om man naturligvis også her kan støde på deciderede sprogbøffer.

"En af de klassiske sprogbøffer hos DR var, da ‘encyclopedia’ for mange år siden blev oversat med ‘en enøjet kyklop’."

"Men aviserne kan nu også det der med forkerte oversættelser. Vi er f.eks. en del i branchen, der husker en historie i Politiken, der handlede om ‘neglebomber’, der var blevet brugt i Mellemøsten. En hel, lang artikel, hvor ordet neglebomber blev brugt utallige gange. Det var tydeligvis oversat direkte fra det engelske ‘nail bombs’, som er en slags primitive bomber indeholdende en masse søm, ‘nails’. Man forestillede sig, hvordan tusindvis af afklippede negle blev spredt rundt i landskabet, når neglebomberne detonerede."

Kilde: Politiken Liv&Stil 12-nov-2000. Gengivet med tilladelse. Eftertryk - elektronisk eller i anden form - forbudt

web statistics


Denne side redigeres af Niels Søndergaard og er senest blevet opdateret den 14. november 2000