|
[Sprogforvirring]
Der bliver kastet med døde i stedet for terninger. Og et
ganske almindeligt leksikon forvandles pludselig til en
enøjet kyklop.
Underteksterne
på tv er Danmarks mest læste medie. Men i flere og flere
tilfælde går det helt galt med oversættelsen. Monty Pythons
ungarske parlør, hvor uskyldige sætninger som "Jeg vil gerne
købe en pakke cigaretter" er oversat til "I will not buy
this record. It is scratched" eller "My hovercraft is full
of eels", blegner nærmest i sammenligning med de oversættelser
sagesløse tv-seere jævnligt udsættes for. Som tv-anmelder
på Politiken Henrik Palle på et tidspunkt konstaterede:
"Kvaliteten af underteksterne er ikke ringe, den er katastrofalt
hamrende lorteelendig - for nu at sige det pænt."
Tv-tekster Mette Curdt giver kritikerne ret. Der er alt
for mange ringe undertekster, især på kommercielle tv-stationer
som Tv3 og TvDanmark. "She's got a point" bliver til "Hun
har et punkt". "The die is cast" bliver til "Den døde er
kastet" i stedet for "Terningerne er kastet" - oversættelser,
der slet ikke giver nogen mening i forhold til det, der
foregår på skærmen.
Problemet
er ifølge Mette Curdt, dels at der ikke findes nogen uddannelse
for tv-oversætterne, dels at en række af de kommercielle
kanaler ikke vil betale, hvad det koster at få lavet ordentlige
undertekster.
"I stedet bruges oversættere, hvis eneste forudsætning måske
er, at de har været au pair-piger i England i et år. Og
kvaliteten er derefter. Man kan undre sig over, at der f.eks.
ikke bliver ofret penge på en ordentlig oversættelse af
en biograffilm, der koster lige så meget som Anden Verdenskrig
to gange."
Dårligt
betalt
Mette
Curdt har været med til at starte Foreningen af Billedmedieoversættere,
FBO, hvis formål bl.a. er at højne standarden og sikre medlemmerne
en bedre betaling.
"Jeg får 65 kr. pr. spilleminut, mens nogle af dem, der
tekster for de kommercielle kanaler, kun får 35 kr. Det
siger sig selv. at min lyst til at bruge tid på at finde
den helt rigtige oversættelse er større end hos den oversætter,
det helst skal arbejde hurtigt for at opnå en ordentlig
timeløn."
"Mange
af tekstningsfirmaerne har hverken stavekontrol eller korrektur
på. Hvis bare de havde det, kunne man da undgå nogle af
de værste fejl."
Et
andet problem er genudsendelser af gamle programmer. "En
række af tv-stationerne gider ikke ulejlige sig med at gøre
teksterne tidssvarende. Tag f.eks. Cosby, der for øjeblikket
vises på en af kanalerne. Da den blev vist første gang i
Danmark kendte vi ikke herhjemme begrebet bypassoperation.
|
 |
Derfor
gjorde oversætteren sig nogle gevaldige anstrengelser for
at forklare, hvad det var, hvorefter ordet blot blev oversat
med ‘hjerteoperation’, Men i dag, hvor alle ved, hvad en
bypassoperation er, ser det jo fjollet ud på skærmen."
Fra
engelsk til svensk til dansk
En
del af underteksterne bliver ikke oversat direkte til dansk,
men fra engelsk til svensk og derefter til dansk, fordi
det er billigere. Det gælder f.eks. for de fleste af underteksterne
på TV3.
"Det betyder, at du får nogle helt besynderlige undersættelser,
hvor ‘Breakfast sausage’ f.eks. bliver til ‘Frokostkurv’
i stedet for ‘Morgenmadspølse’. Det svenske ord for pølse
er ‘korv’."
Mette Curdt laver bl.a. tekster til tv-serierne "Et umage
par", "Ally" og "Sopranos". Oversættelsen af sidstnævnte
blev i foråret rost til skyerne i en tv-anmeldelse af Thomas
Harder, ligeledes i Politiken: "Det er en dialog med mange
vanskeligheder: foruden den juridiske og polititekniske
sprogbrug er der gangsternes egen fagterminologi, de mange
henvisninger til lokale forhold, den megen slang, som kun
sjældent har troværdige ækvivalenter på dansk, og de mange
mere eller mindre forvrængede italienske islæt i de hurtigtsnakkende
personers sprog. Alt sammen problemer, som er løst sikkert
og elegant og med en fin balance mellem korrekthed og opfindsomhed."
"Det
er naturligvis utroligt rart at blive rost, især af en person
som Thomas Harder, der fra sit eget oversættelsesarbejde
ved, hvor svært det kan være at ramme det rigtige sprog,"
siger Mette Curdt, der indrømmer, at netop Sopranos er en
af de oversættelser. som kræver megen research, både af
lokale forhold og af det specielle "new-jersey-mafia-slang".
"Det er den slags opgaver, der er med til at minimere min
timeløn, men på den anden side er de svære opgaver som regel
de sjoveste."
Hadeopgaver
"Når
man er freelancer, er der principielt ikke noget, der hedder
hadeopgaver, men jeg må da indrømme, at programmer med mange
ordspil kan være et helvede. Og dokumentarprogrammer, hvor
der står en eller anden og taler i meget lang tid, er også
tit svære at have med at gøre. Briterne har det nemlig med
at starte en hovedsætning, der så afbrydes af en tre kilometer
lang bisætning, hvorefter hovedsætningen afsIuttes."
|
|
Selv
om der ikke findes nogen officielle regler for, hvordan
underteksterne skal laves, så følger Mette Curdt og mange
andre i branchen de retningslinjer, som blev lavet af Danmarks
Radio i monopoldagene. De går bl.a. ud på, at der helst
skal være en afsluttet tekst i hvert billede, ligesom teksterne
skal stå på skærmen i seks sekunder ad gangen, hvis der
er to linjer, og tre sekunder, hvis der er én linje. Står
de der i længere tid, bliver de fleste seere irriterede,
står de der i kortere tid, er det for mange svært at følge
med.
"Jeg
starter som regel fra scratch med en sjusket, men ordrig
råtekstning af hele programmet. Det er vigtigt at få et
samlet overblik, så man ikke kommer til at fjerne ord, der
senere i programmet viser sig at få afgørende betydning.
Når jeg er færdig med det, spoler jeg hele skidtet tilbage
og går i gang med researchen og redigeringen. Vi får som
regel både et bånd og et manuskript, men det er farligt
kun at bruge manuskriptet, for det er ikke altid sikkert,
at det passer."
Mest
læste medie
Ifølge
Mette Curdt er det naturligvis en forudsætning, at oversætteren
behersker det fremmede sprog. "Men det er næsten vigtigere,
at oversætterne er i stand til at formulere sig ordentligt
på dansk."
"Vi skal jo oversætte fra det talte sprog til talesprog
på skrift. Og det er ikke altid nemt. Selv helt almindelige
vendinger kan tage sig underligt kejtede ud på tryk. Derfor
gælder det om at finde andre mundrette løsninger. Desuden
synes jeg, at vi har en forpligtelse til at værne om det
danske sprog."
"Selv
om jeg godt ved, at unge danskere jævnligt bruger ordet
‘fuck’, så kunne jeg aldrig drømme om at skrive ‘fuck’ i
en undertekst. Ord som "okay" oversætter jeg aldrig. Det
er, fordi jeg ikke finder nogen grund til det. Man kan jo
høre, at det bliver sagt, og alle forstår, hvad det betyder.
Jeg har set nogen, der oversætter det til ‘all right’, og
det er jo direkte fjollet."
Underteksterne
på tv er Danmarks mest læste medie, og da unge danskere
ser mere udenlandsk tv end unge i de fleste andre lande,
er tv-tekster deres væsentligste indgang til det skrevne
sprog. "Derfor er det vigtigt, at kvaliteten er i orden."
Og
det er den efter Mette Curdts opfattelse i store træk hos
TV2 og hos Danmarks Radio, selv om man naturligvis også
her kan støde på deciderede sprogbøffer.
"En
af de klassiske sprogbøffer hos DR var, da ‘encyclopedia’
for mange år siden blev oversat med ‘en enøjet kyklop’."
"Men aviserne kan nu også det der med forkerte oversættelser.
Vi er f.eks. en del i branchen, der husker en historie i
Politiken, der handlede om ‘neglebomber’, der var blevet
brugt i Mellemøsten. En hel, lang artikel, hvor ordet neglebomber
blev brugt utallige gange. Det var tydeligvis oversat direkte
fra det engelske ‘nail bombs’, som er en slags primitive
bomber indeholdende en masse søm, ‘nails’. Man forestillede
sig, hvordan tusindvis af afklippede negle blev spredt rundt
i landskabet, når neglebomberne detonerede."
|
